onsdag den 28. september 2011

Oh happy day



Det har været en skøn dag i dag. Vejret har været alletiders og jeg har haft så meget energi der skulle ud. Dagen blev brugt på rengøring, vaske tøj og et smut til Croydon med Ewa og Charlotte :-)

 Sådan kan mit værelse se ud når der er ryddet op, hvilket var tilfældet i dag :-)

Den eneste grund til jeg tog med til Croydon, var for at få lidt frisk luft og være i godt selskab, men når jeg er omringet af 117 butikker, så er det altså svært at komme tomhændet hjem. Dog blev det kun til en lille ting i dag...

 En vildt fed ring med nitter fra Top Shop til £10

Nu sidder jeg i min seng med en kop varm kakao. Jeg har lige skypet med Maria, hvor vi fik aftalt det meste af hvad der skal ske i weekenden ;-) Der bliver både tid til shopping, restaurant besøg, London sightseeing, hjemme-hygge osv osv! Jeg glæder mig sådan til at få hende på besøg <3 Men inden da, så glæder jeg mig rigtig meget til at træne imorgen.. Kan I have det rigtig godt. Masser af kærlighed fra mig til jer!! 


tirsdag den 27. september 2011

I LOVE LONDON

Nu har jeg også valgt at oprette en blog, efter inspiration fra Lotte (i <3 lotte). I kan jo eventuelt lige tjekke hendes blog ud på http://www.charlottelarsen.blogspot.com/. Hun blogger hele vejen fra Malmö og GUD hvor jeg savner hende!!! Nå men, som beskrevet på min forside, blogger jeg altså, så alle jer derhjemme kan følge med i mit liv herovre, da det er svært at holde kontakten ved lige hver dag. Håber virkelig I har lyst til at følge med..

Jeg har efterhånden boet herovre i to måneder (faktisk helt præcist to måneder i dag. Eller det vil sige igår, for klokken er over 12) what ever. Pointen er at jeg lige synes I skal have en kort opdatering over hvad der egentlig er sket på de to måneder :-)

Jeg tog flyveren herover tirsdag den 26. juli 2011 - selvfølgelig var mine forældre med mig, hvordan skulle jeg ellers have plads til alt mit tøj???? Ej, de var med for at hjælpe mig godt på vej til en hverdag UDEN en mor og en far, til at gøre alt (og nej, de gør ikke alt for mig) :-D
Hele den første uge boede jeg hos nogle af mine holdkammerater i deres hus. Tusind tak til 'house7heaven', bedre kendt som Jukes, Britt, Zoë og Nina. I hele den uge fik jeg faktisk det meste på plads. Jeg fik oprettet en engelsk konto i banken Lloyds TSB, fik et engelsk telefonnummer: +44 7411730450, fik et National Insurence Number, så jeg kan søge om boligstøtte mm og fandt ikke mindst EN LEJLIGHED. En skide lækker en af slagsen. Dog mindre lækker uden møbler. Jeg sov på en luftmadresse de første par nætter og havde stadig alt mit tøj og mine ting i mine kufferter. Men heldigvis er lejligheden fuld møbleret nu - to måneder senere. HVAD SKULLE MAN GØRE UDEN IKEA?? <3 Jeg bor sammen med Kathryn Fudge, en rigtig sød pige fra holdet. Så I skal ikke være bange for at besøge mig :-)

Men nu over til hvad det egentlig drejer sig om, håndbold. De første to måneder har bestået af træning 2 gange dagligt, en masse test som f.eks. bib-test, VO2 max test, diverse styrketest osv. Derudover har vi været i Frankrig et par gange for at spille turneringer og kampe, hvilket bestod af gode resultater. Vi skal snart spille imod Montenegro og Rusland, så det glæder jeg mig meget til. Vi har endda spillet mange kamp mod herre hold, så vi kan blive godt rustet til at spille mod nogle på den størrelse og med den fysik. Jeg håber virkelig at det har gavnet os, men det får vi at se, når vi skal op imod de store russere ;-)
Det har været en meget hård opstart, især når man vælger at bruge det meste af sin sommerferie på fest og ballade. Her snakker vi både studenteruge og en vild ferie til Sunny Beach med min skønne veninde, Ditte. PUHA. Der har været blod, sved og en masse tårer. Men nu er jeg endelig på rette vej, og har vænnet mig til den hårde dagligdag. Jeg har fået en del ros af min landstræner her på det sidste, så lige pt er jeg en meget glad pige. Jeg ved der stadig er lang vej endnu, men hvis det bliver ved med at gå som det går, så er jeg sikker på, at alt er i sin skønneste orden. Jeg SKAL og VIL udtages til OL - punktum.

Udover alt det håndbold og sport, så har jeg også lidt fritid ved siden af. Jeg har fået shoppet et par gange eller 50??!! Undskyld mor og far, jeg ved godt at jeg ruinerer jer :-) men jeg elsker storbylivet og jeg trives virkelig godt herovre. I lørdags fik Fudge og jeg forresten lavet en tattoo. Det var hendes den første, og min, var bare en til samlingen. Jeg har friweekend her fra på fredag, så der får jeg besøg af min skide dejlige veninde, Maria! Jeg glæder mig så meget. Vi har ikke set hinanden i 3½ måned, og vi plejer at se hinanden HVER dag. Jeg håber hun har en masse godter med herovre fra lille Danmark, for ej at glemme at hun har lovet at købe MEDINAS nye album, For Altid, til mig. Ih, hvor jeg dog bare elsker MEDINA!! <3 Det kommer nok også til udtryk i min nye tattoo :-)

Jeg skriver og skriver, men der er bare så meget jeg vil fortælle. I kan jo selvfølgelig altid skrive til mig over facebook eller hvis I skulle have lyst til at sende et brev/en pakke, så er min adresse:
Jeanett Andersen
Flat 1, 111 Elmers End Road
Beckenham, Kent
BR3 4SY
UK
Jeg vil opdatere jer løbende. Eller dvs. når der sker noget vildt spændende udover "bare" træning. Kan I have det godt så længe. I miss you!!